< Tilbage til nyhedsoversigt

Moderne design, pålidelige kvalitetsprodukter og en skarp pris. Danmarks første systemleverandør af elevatorer i eksisterende boligejendomme, elevatorfirmaet Alevator.dk, har indgået stor aftale om eneforhandling med spanske IMEM Lifts, der er en af Europas største elevatorproducenter.

I byernes ældre etageejendomme bliver det næste store boligforbedringstiltag indbygning af elevatorer, som giver alle beboere en lettere hverdag, gør det muligt at bo i opgangen for gangbesværede, børnefamilier og ældre – og får boligen til at stige markant i værdi. Alevator.dk har som de første i landet sat indbygning af elevatorer i system, og tilbyder danske boligforeninger systemleverancer af elevatorer med tilhørende bygningsarbejder, brandsikring, opgradering af døre og alle andre aspekter af projektet. Alevator.dk som elevatorfirma blev lanceret i 2012 og er en del af Danmarks største altanfirma, Altan.dk.

Ny leverandør skal sikre fremtidens elevatorboom

Med den stigende efterspørgsel har Alevator.dk haft behov for at finde en elevatorleverandør, der både kan levere et sikkert og gennemprøvet produkt, et eksklusivt design og en konkurrencedygtig pris. I stedet for at satse på en af de eksisterende producenter på det danske marked, har Alevator.dk landet en attraktiv aftalte om eneforhandling af IMEM Lifts i hele Danmark.

– IMEM Lifts kan levere de moderne og skræddersyede løsninger, der kræves, når man skal tilpasse en elevator i en ældre bygning. Vi er meget tilfredse med at have fundet en leverandør, der har størrelsen og kapaciteten til at kunne løfte denne opgave, og samtidig sikre, at vi kan tilbyde en konkurrencedygtig pris til boligforeningerne. Vi forventer os virkelig meget af samarbejdet, fortæller Bo Herløv, der er direktør i Alevator.dk

IMEM Lifts fra Santander i det nordlige Spanien er en af Europas førende elevatorproducenter og har næsten 50 års erfaring. IMEM Lifts har blandt andet leveret elevatorerne i den parisiske metro.

Hele holdet imem og alevator

Hele holdet fra Alevator.dk og IMEM Lifts efter kotrakten om eneforhandling er underskrevet.

Danmark: Et elevator-Uland

Potentialet i at indbygge elevator er enormt. I Danmark findes 85.000 etageejendomme uden elevator, og det bliver et hyppigere og hyppigere krav fra boligkøberne, at en bolig har adgang til elevator – især som antallet af ældre er stærkt stigende. Kun ca. 7 % af de danske etageejendomme har i dag elevator, hvilket er væsentligt færre end i vores nabolande.

– I stort set alle andre europæiske lande, er der langt flere elevatorer, end i Danmark. På elevatormarkedet er Danmark derfor at betragte som et Uland, men med kæmpe vækstpotentiale. Vi glæder os over Alevator.dk´s store ambitioner, og er overbeviste om, at vi går et langt og frugtbart samarbejde i møde, siger Julio Rodrigo, der er Export Area Manager i IMEM Lifts.

Elevatorer på vej

Den første elevator har allerede forladt fabrikken i Spanien og er ved at blive indbygget i en ældre køkkentrappe på Borgergade i indre København.

– Indbygningen i Borgergade bliver en milesten i Alevator.dk´s historie. Det bliver en løsning, der kommer til revolutionere muligheden for at gøre byens ældre etageejendomme tilgængelige, fortæller Bo Herløv, der forventer at elevatoren bliver køreklar i midten af juni måned.

Alevator.dk kan indbygge IMEM Lifts elevatorer enten ved at erstatte den eksisterende køkkentrappe, placere den i midten af hovedtrappen eller udvendigt på bygningen.

< Tilbage til nyhedsoversigt