< Tilbage til nyhedsoversigt

Alevator.dk har taget en snak med Søren Kristiansen, der er ejendomsmægler og køberrådgiver hos EDC Poul Erik Bech på Østerbro. Vi har lavet en lille Q&A med Søren om ejendommens værdistigning som konsekvens af elevatorinstallationen.

Hvor meget vil du estimere en ejerlejlighed kan stige i værdi, hvis der bliver installeret elevator?

Det er svært at sætte et præcist beløb på, hvor meget den enkelte lejlighed vil stige i værdi ved etablering af elevator i ejendommen. Som udgangspunkt vil det være de øverste lejligheder fra 3. sal og opefter, der får den største værdistigning. Vi skriver mange kunder op i vores køberkartotek, som søger maks. 2. sal, hvis der ikke er elevator.

Hvordan estimeres en sådanne værdistigning?

Der er ingen værdistigning til stueetagen eller mezzaninen, mens der kun vil være en mindre værdistigning til 1. sal. Fra 2. sal begynder elevatoren at give en større værdistigning, men det er primært 3.-5. sal, der vil opleve den største værdistigning.

Kan en elevatorinstallation i gamle ejendomme bringe samme værdi som i nye?

Det mener jeg bestemt og i nogle tilfælde mere. Der er meget få af de ældre ejendomme i København, der har elevator. Jeg mener derfor, at værdien i at etablere elevator i en ældre ejendom er større sammenlignet med nye, da den vil opfylde et meget stort behov i forhold til efterspørgslen. En elevator vil udvide målgruppen betydeligt, da du hermed rammer de ældre købere samt børnefamilierne.

Hvad ville dine bedste råd være til beboere, der overvejer at investere i et elevatorprojekt?

Først og fremmest er det vigtigt, at der kan præsenteres et grundigt gennemarbejdet oplæg til generalforsamlingen. Sørg for, at der i oplægget er et klart økonomisk grundlag samt evt. en fordelingsnøgle, hvor der tages højde for, at de lejligheder, der får den højeste værdistigning, betaler mest.

Hvad ville du fremhæve, hvis du skal sælge en ejendom med elevator?

Den forlænger muligheden for at blive i egen bolig samt muligheden for at bo højere oppe.

Hvilket afkast kan det give den enkelte beboer?

Det kan både give et mentalt afkast i forbedret livskvalitet og et økonomisk afkast i forhold til en værdistigning pga. en større efterspørgsel fra køberne.

Er der nogle ejendomstyper der kan få mere gavn end elevatoren end andre i forhold til værdistigning?

Umiddelbart vil det give størst værdistigning i ejendomme, der henvender sig til børnefamilier eller seniorer.

Vil du vide mere om den økonomiske værdi af et elevatorprojekt, kan du se vores video her hvor ejendommens salgsværdi bliver uddybet.

< Tilbage til nyhedsoversigt