< Tilbage til nyhedsoversigt

Vi kører op på næste etage og styrker vores team med en erfaren ræv. Kurt Andersen har over 20 års erfaring som leder i industri- og service branchen, og de sidste par år har han haft sin daglige gang hos Thyssenkrupp elevator A/S som driftschef. Nu er Kurt rykket til Alevator.

Vi har måtte indse, at vores indmarch i elevatorbranchen har budt på en del udfordringer. Men vi er stadig fast besluttet på, at gøre livet i byen bedre med vores elevatorløsninger. Derfor ser vi frem til at få Kurt ind i teamet og hjælpe os med at styrke de forskellige led i elevatorprojektet.

20 års erfaring

”Allerede efter mit første møde med Kurt, vidste jeg, at han var lige hvad vi behøvede for at styrke vores elevatorteam”, siger direktør Casper Knudsen.
Kurt Andersen startede sin karriere som elektriker i servicebranchen, men tog hurtigt springet op til service chef hos bl.a. NRG Scandinavia og Ricoh Danmark. Siden 2013 har Kurt været ansat som driftschef hos den internationale elevatorspecialist Thyssekrupp A/S.
Til vores store glæde, har Kurt Andersen nu valgt at tage sine mange års erfaring med over i Alevator.dk, hvor han skal hjælpe os med at vokse forretningen og sikre vores kunder de bedste løsninger.

Hvorfor Alevator.dk?

Kurt tøvede ikke to gange, da han blev tilbudt stillingen som projektleder for vores unge elevatorfirma. ”Jeg syntes Alevator.dk har udviklet et rigtig godt koncept, og de har de bedste forudsætninger for at blive en etableret elevatorleverandør. Virksomheden har nogle dygtige montører, og det høje fokus på kvalitet og stærke kunderelationer, gør deres potentiale for succes i branchen rigtig stort. Samtidig så jeg et behov for noget teknisk knowhow, og det er netop det, jeg kan bidrage med.”

Elevatorprojektets ordstyrer

Kurt vil blive tilkoblet som det erfarne led, der skal føre tilsyn med de forskellige processer i det samlede elevatorprojekt. Kurt skal hjælpe både vores team på kortoret og montørerne i marken med alt fra byggeregler til installation og montage i andelsforeningen. Med Kurts baggrund som leder, er vi sikre på, at han har lige hvad der skal til for at styre vores elevatorfirma i den rigtige retning og løfte vores allesammens videns- og kompetenceniveau på de især mere tekniske dele af elevatorprojektet.

Vi er meget begejstret over vores nye tilføjelse til elevatorteamet, og vi er sikre på, at Kurt vil løfte forretningen til det næste niveau, så vi sammen kan gøre livet i byen (endnu) bedre.
Vil du også nyde godt af vores højnede niveau og erfaring på dit kommende elevatorprojekt? Vi giver gerne en uforpligtet kop kaffe og fortæller om mulighederne for at etablere en elevator i din ejendom? Læs mere om, hvordan du kommer i gang i vores artikel her.

< Tilbage til nyhedsoversigt