Projektering

Vores ingeniører og arkitekter tegner projektet, og foretager de statiske beregninger, myndighederne skal bruge for at godkende elevatorprojektet. Vi sørger samtidig for kontakten med kommunen, og alt det praktiske med at indhente tilladelser fra de lokale brandmyndigheder.

_C4A4422

Byggeplads

Alle omkostninger med at etablere byggepladsen og bygge elevatoren er inkluderet i prisen. Det gælder både opsætning og transport af containere og skurvogne, samt ret omfattende parkeringsafgifter til kommunen. Vi etablerer også byggepladsstrøm og de nødvendige lifte.

Bygningsarbejder

I alle trappeopgange, skal der laves en del bygningsarbejder for at få plads til og bygge en elevator, men det er meget forskelligt, hvad vi skal bygge, alt efter elevatortype og bygning. Eksempler på typiske bygningsarbejder kan være nedrivning, opbygning og flytning af trapper, udvidelse af reposer, udskiftning eller opgradering af døre, ny trappebelysning og støbning af fundamenter.

jimmie

Niveaufri adgang

VI etablerer niveaufri adgang til elevatoren fra gaden eller gården og til alle etager, hvor elevatoren stopper. Det betyder, at vi typisk flytter det eksisterende dørhul, og udjævner diverse niveauforskelle. Hvis det ønskes, inkluderer vi også automatiske døråbnere og andre tilgængelighedsforbedrende tiltag i tilbuddet.

Elevatoren

Elevatorstol og skakt er naturligvis også inkluderet i tilbuddet. Vi monterer elevatoren og foretager også de el-arbejder der er forbundet med installationen. Vi producerer ikke selv elevatorer, men sørger for at finde den bedste løsning blandt flere leverandører tilpasset jeres bygning og jeres ønsker om type og udseende

Brandsikring

Hvis vi fjerner bagtrappen, skal hovedtrappen i de fleste tilfælde brandsikres ved at installere sprinkleranlæg. Samtidig er opsætning af branddøre og alarmer samt opgradering af hoveddøre ofte et krav fra brandmyndighederne. Som en del af den samlede pris, er brandsikringen altid inkluderet.

Sikkerhed

Sikkerheden ved brug af en elevator er absolut førsteprioritet. Vi installerer alarm i både elevatorstolen og på alle reposer. Alarmerne er koblet på telefonnettet, så de funktionsdygtige selv hvis strømmen i bygningen skulle gå.

Service

Når vi indgår en kontrakt tilbyder vi samtidig en løbende serviceaftale. Aftalen inkluderer blandt andet de lovpligtige sikkerhedseftersyn, drift af alarmtelefon, samt smøring og justering.

 

> Læs mere om vores serviceaftale

Garanti

Vi følger garantibestemmelserne i bygningsreglementet. Det betyder, at vi foretager en 1. års og 5.års gennemgang af elevatorprojektet. På både elevatorelementer og bygningsarbejder er der fem års reklamationsret.